LIDT MERE OM MIG
Mit navn er Ida Saaby-Feld Schmidt. Jeg deler fornavn med 22.257 andre i Danmark og både i 2017 og 2018 kom navnet på førstepladsen over det mest populære pigenavn. Så mit navn er ikke ligefrem det, der gør mig unik.
Jeg er 23 år og vokset op i den lille by Krogager, men jeg har altid haft lyst til at udforske mere, og derfor søgte jeg hurtigt mod storbyen.
Kreativitet har altid fyldt meget i mit liv, og kombineret med min tekniske interesse føltes multimediedesigner-uddannelsen som det helt rigtige valg. Jeg elsker at skabe, udvikle og finde løsninger, både foran computeren og i hverdagen generelt. Når jeg ikke arbejder eller studerer, nyder jeg at være aktiv – træning og spinning er perfekte måder at få ny energi på – og selvfølgelig elsker jeg at tilbringe tid med vennerne.

ORD DER BESKRIVER MIG
01.
Nysgerrig
Jeg er nysgerrig af natur og motiveres af at lære nyt. Det driver mig at udforske nye metoder, teknologier og ideer, som kan styrke mine kompetencer og skabe bedre digitale løsninger.
02.
Kreativ
Jeg finder inspiration i at tænke nyt og se muligheder, hvor andre måske ser begrænsninger. Kreativitet er for mig nøglen til at udvikle digitale løsninger, der skiller sig ud og skaber værdi
03.
Løsningsorienteret
Jeg har fokus på at finde praktiske og kreative løsninger, når jeg står over for udfordringer. For mig handler det om at se muligheder frem for begrænsninger og skabe resultater, der fungerer i praksis.
04.
Struktureret
Jeg er en planlægger og et ordensmenneske, der trives med at skabe overblik. Med struktur og planlægning sikrer jeg, at opgaver bliver løst effektivt og med fokus på detaljen.
05.
Udadvendt
Jeg trives i samspillet med andre mennesker og elsker at dele idéer og samarbejde. For mig er det vigtigt at skabe en god dynamik, hvor alle føler sig hørt og motiveret.
06.
Hjælpsom
Jeg kan godt lide at hjælpe andre og bidrage, når der er brug for det. For mig handler det om at skabe et godt samarbejde, hvor vi sammen når vores mål.
MIN PASSION
Jeg brænder for at designe digitale løsninger, der kombinerer funktionalitet med æstetik. For mig handler design ikke kun om det visuelle udtryk, men også om at skabe brugeroplevelser, der er intuitive, tilgængelige og engagerende. Jeg motiveres af at finde den rette balance mellem kreativitet og strategi, så digitale produkter ikke blot ser indbydende ud, men også understøtter brugerens behov og forretningsmæssige mål.
Med min interesse for e-commerce har jeg særligt fokus på, hvordan digitale løsninger kan optimere brugerrejsen og skabe værdi – både for brugeren og for virksomheden. Jeg ser designprocessen som en mulighed for at udforske, eksperimentere og udvikle løsninger, der gør en reel forskel i en digital kontekst.


MINE KOMPETENCER
På studiet har jeg primært arbejdet med design af digitale løsninger, brugeroplevelser og e-commerce, men jeg ser frem til at udforske nye områder af faget i min praktik. Jeg er særligt interesseret i at arbejde med brugercentreret design, interaktive løsninger og optimering af digitale platforme.
Jeg håber med praktikken, at det giver mig mulighed for både faglig og personlig udvikling, hvor jeg kan omsætte min kreativitet og tekniske viden til konkrete resultater, der skaber værdi for både brugere.
Hvis I synes, min profil er interessant, må I meget gerne tage kontakt HER!
VEND KORTET OG LÆR MIG ENDNU BEDRE AT KENDE!
Ude godt, hjemme bedst
Man skulle ikke tro det, men jeg har fået kartofler og brun sovs hele livet
Kreativ udfoldelse
Jeg elsker både at hækle, bage, tegne og male. Det er bare ikke altid det bliver lige godt
Varme
Jeg nyder både sommeren og vinteren
Venskaber
Jeg elsker at være social anlagt og bruger mange timer sammen med veninder
Foodlover
Jeg var meget kræsen inden jeg flyttede til Aarhus. Dette har heldigvis ændret sig
Store beslutninger
Jeg startede med at studerer til socialrådgiver, men fandt frem til at jeg manglede det kreative univers og valgte derfor at skifte studie, hvilket har endt med at være den helt rette beslutning
